Design der holder hele vejen
En god emballage skal gøre mere end at beskytte sit indhold. Den skal vække nysgerrighed, fortælle en historie og give jeres brand en plads på hylden.
Hos hl-repro har vi særlig erfaring med fødevareemballage, hvor kravene er høje, og konkurrencen om forbrugerens opmærksomhed er benhård. Vi kombinerer kreativitet med teknisk indsigt og udvikler løsninger, der både fanger øjet og fungerer i praksis.
Det betyder, at jeres design ikke kun ser godt ud på skærmen – det er også tænkt til produktionen, materialerne og hylden i butikken.
Hvad vi kan hjælpe jer med?
Design og udvikling af fødevareemballage og etiketter
Tilpasning af eksisterende design til nye formater og produkter
Rådgivning om farver, materialer og tekniske begrænsninger
Klargøring af filer, så alt er trykklart og i orden første gang
Kort sagt: Vi leverer emballagedesign, der gør indtryk – og holder hele vejen fra produktion til forbruger.
Brief og mål
For at få den rigtige start afklarer vi produktet, emballagetypen og jeres krav til designet. Vi fastlægger form, format, materiale, trykmetode og de mål, designet skal leve op til – så vi arbejder ud fra en fælles og præcis retning.
Design & teknisk tilpasning
I dette trin udvikler og tilpasser vi designet, så det fungerer både visuelt og teknisk.
Det omfatter layout, farver, typografi, billedvalg – kombineret med trykforståelse, farverum, tolerancer og alt det, der gør designet holdbart i produktionen.
Korrektur og godkendelse
Når designudkastet er klar, sender vi det til korrektur.
Her får I mulighed for at rette, finpudse og godkende – og vi sikrer, at alle detaljer spiller, før filerne gøres trykklare.
Trykklar optimering
Efter godkendelse tilpasser vi filerne til tryk.
Det indebærer farvestyring, trapping, profiler, lagstruktur og de tekniske detaljer, der giver et stabilt og reproducerbart resultat på trykmaskinen.
Sparring og support
Vi elsker at nørde og dele vores viden. Har I spørgsmål eller udfordringer med design eller emballage, så tag endelig kontakt til os.